Tilbud til kvinder udsat for vold

Viborg Krisecenter

Døgnåbent på tlf. 87 87 75 87

Ny leder af Viborg Krisecenter

Pr. 1. juni 2025 hedder lederen af Viborg Krisecenter Nathalie Tengblad

Det er en stærk faglig profil, der fra 1. juni 2025 bliver leder af Viborg Krisecenter.

Nathalie Tengblad er uddannet socialpædagog og kommer fra en stilling som tilsynskonsulent ved Socialtilsyn Midt.
Her har hun siden 2018 erhvervet sig stor viden indenfor krisecenter-området, både organisatorisk og fagligt. 

Inden da var Nathalie i fem år ansat som socialpædagog med koordinerende ledelsesfunktioner i Center for Psykiatri i Holstebro Kommune.
Her var hun med til at starte ungeafdelingen ”Hus 11” op, og fungerede bl.a. som coach, koordinator, ledelsesrepræsentant til tværfaglige møder og ansvarlig for vagtplanlægning.

"Vi har ansat en tydelig og erfaren person, som går ind til stillingen med både hjerne og hjerte", siger bestyrelsesformand for Viborg Krisecenter, Joan Colding.
"Vi glæder os til samarbejdet, som vi forventer bliver til gavn for udviklingen af krisecenteret og det fantastiske tilbud, det er for voldsramte kvinder og børn".

Nathalie Tengblad er 49 år, født og opvokset i Stockholm og flyttet til Danmark i 1997. 
Hun har tre børn og bor i Viborg med sin partner.

Nathalie afløser nuværende leder af krisecenteret, Camilla Brodersen, der har valgt at søge nye udfordringer.

 

Fakta

  • 38.000 kvinder udsættes hvert år for fysisk vold af deres partner
  • 72.000 kvinder udsættes hvert år for psykisk vold af deres partner