Målsætning for kvinderne

Mor og barn

  • Give kvinder udsat for vold og deres eventuelle børn et tilbud om midlertidig bolig.
  • Gennem samtaler at styrke kvindernes ressourcer og selvværd, således at hun bedre kan vurdere sin situation, og træffe selvstændige valg for fremtiden.
  • Støtte og vejlede kvinden i forhold til samarbejdet med andre offentlige instanser.
  • Støtte kvinden i reetableringsperioden.
  • Støtte kvinden efter opholdet ved at tilbyde efterværn.

Målsætning 1:

  • Give kvinder udsat for vold tilbud om midlertidig bolig.                                                                           
  • Kvinden bydes velkommen.
  • Præsentation af personale samt hvilken rolle kontaktpersonen har.
  • Vurdere om kvinden tilhører stedets målgruppe.
  • Udfylde oplysningsskema.
  • Oplyse om krisecentrets regler.
  • Orientere om betaling af ophold.
  • Oplyse om ansatte/frivillige.
  • Afdække anonymitet – hvem må vide, at pågældende er på krisecentret.
  • Sikre at kvindens basale behov dækkes.

Målsætning 2:
Gennem samtaler at styrke kvindens ressourcer og selvværd, således at hun bedre kan vurdere sin situation, og træffe selvstændige valg for fremtiden.

  • Lytte til kvindens historie.
  • Afdække situationen omkring den voldsudøvende mand, børn, netværk, erhverv/økonomi, helbred og
  • opholds-grundlag for udenlandske kvinder.
  • Få afklaret hvilke forhåbninger og forventninger kvinden har til sit ophold på krisecentret.
  • Give kvinden en tilbagemelding på, i hvilket omfang hendes ønsker kan imødekommes eller om det vurderes, at der skal inddrages andre personer eller institutioner.

Samtalen er redskabet til at give kvinderne forståelse for og indsigt i eget liv. Denne forståelse kan endvidere medføre et ønske fra kvinden om forandring.

I samtalen tilstræbes det, at skabe kontakt, være nærværende og ved vores kropssprog at vise, at vi er interesseret og har tid til at lytte.
Via kommunikative redskaber som aktiv lytning, anerkendelse af følelser, spejling og åbne spørgsmål udvider vi samtalen for at kvinden kan fortælle sine oplevelser for sig selv og for os.

Undervejs i samtalen og til sidst samles op og sikres, at kvinden føler sig korrekt forstået.
Vi forsøger derigennem, at tydeliggøre kvindens situation over for os begge, og på den måde tale om behov, handlemuligheder og overvejelser vedrørende kvindens fremtid.
Dermed bliver det tydeligt for kvinden, hvad der skal handles på lige nu, hvad skal gøres på sigt og hvordan vi kan hjælpe og støtte i det forløb.
Det tilstræbes, at kvinden opnår kontrol over eget liv.

Målsætning 3:
Støtte og vejlede kvinden i forhold til samarbejdet med andre offentlige instanser.

  • Hjælpe kvinden til at tage kontakt til offentlige instanser såsom: Sagsbehandler, politi, advokat, læge/skadestue, statsforvaltningen, udlændingeservice, bank, boligselskab o.s.v.
  • Hjælpe kvinden til at konkretisere sine spørgsmål.
  • Give viden om, hvilke samarbejdspartnere der kan bruges til hvad.
  • Forberede kvinden til samtalerne, og være med i det omfang kvinden ønsker det.
  • Hjælpe med udfyldelse af diverse formularer og skemaer (skilsmisse, forældremyndighed, bolig/boligstøtte o.a.)

Målsætning 4:
Støtte kvinden i reetableringsperioden.

  • Kvinden og kontaktpersonen planlægger udflytningen fra krisecentret.
  • Kvinden tilbydes praktisk bistand til indkøb.

Målsætning 5:
Støtte kvinden efter opholdet på krisecentret.

  • Kvinden tilbydes fortsat kontakt til krisecentret, det være sig i form af hjemmebesøg eller ved at
  • kvinden kommer på krisecentret.
  • Kontaktpersonen tilbyder fortsat samtaler/rådgivning.
  • Kontaktpersonen tilbyder fortsat at deltage i møder som bisidder.
  • Kvinden tilbydes deltagelse i udflugter/ferier op til ½ - 1 år efter udflytning.
Sidst opdateret: 20.10.2014