Målsætning for børnene

Dreng og bamse

  • Skabe trygge og stabile rammer for barnet.
  • Støtte barnet, så dets krav, behov og reaktioner bliver tydelige for omgivelserne.
  • Give barnet mulighed for bearbejdelse af følelser som sorg, vrede, forvirring og skyldfølelse.
  • Give barnet gode oplevelser og beskæftigelsesmuligheder under dets ophold på krisecentret.
  • Støtte barnet i forberedelserne til dets fremtidige liv.
  • Sikre, at barnets tarv og udvikling bliver varetaget.

Målsætning 1

Skabe trygge og stabile rammer for barnet

  • Modtage barnet, fortælle det om krisecentret og vise rundt i huset.
  • Give barnet velkomstbogen og bamsen. Tilbyde at læse bogen med barnet.
  • Informere om, hvilken funktion pædagogen har på krisecentret.
  • Pædagogen skal rumme / anerkende barnets følelser og livsbetingelser.
  • Tale med barnet om, hvorfor det opholder sig på krisecentret.

Målsætning 2

Støtte barnet, så dets krav, behov og reaktioner bliver tydelige for omgivelserne.

  • Have planlagt samtaler med mor og barn.
  • Barnet observeres under leg og aktiviteter.
  • På en respektfuld måde vejlede mor i forhold til barnets reaktioner på en krisesituation, som kan komme til udtryk ved voldsom omklamring, vrede, gråd, utryghed og grænsesøgning.
  • Støtte mor i, at etablere kontakt udenfor huset.                                                                           Eks.: Skole, daginstitution, sundhedsplejerske, fritidstilbud. Mor tilbydes, at vi deltager i møder som bisidder.
  • I samtalen med barnet har pædagogen fokus på barnets historie. Hvad har barnet oplevet - har barnet set og / eller hørt volden mod dets mor? Hvilke følelser udløste det hos barnet, og hvilke bekymringer har barnet i den forbindelse?
  • Savner barnet sin far / stedfar?
    Det er også vigtigt, at være opmærksom på, hvordan barnet fortsat kan have kontakt til omverdenen - det kan være skole, institution, kammerater, fritidsaktiviteter o.s.v.
  • Hvis barnet alder umuliggør samtaler, er det i samværet med barnet, under leg og aktiviteter, at pædagogen er er opmærksom på, om børnene fortæller noget uden brug af ord. Pædagogen er positiv og anerkender barnet både i ord og handling. Pædagogen låner barnet ord, hvis det ikke selv kan formulere sine følelser. Samtalerne med mor foregår løbende. Her er det også barnets historie som er i fokus.
  • Det er vigtigt, at mor bliver og føler sig medinddraget i hele forløbet. Der tales om, hvad barnet har oplevet. Har barnet set og hørt volden? Er barnet også blevet slået? Hvor længe har der været vold i familien?
  • Hvordan ser mor barnets reaktioner og hvordan håndterer hun dette? Hvordan stemmer hendes oplevelser overens med vores? Hvilken hjælp mener hun, barnet har brug for?
  • Mor bærer ofte på meget skyld og dårlig samvittighed. Her er det vigtigt, at anerkende hendes indsats overfor barnet, således at hun får en oplevelse af, at være en værdifuld person i barnets liv.
  • Samtalerne tydeliggør barnets krav, behov og reaktioner. Pædagogen vil i samværet med mor og barn formulere, hvad barnet viser. Eks. "Se, nu græder Peter", "Jeg tror Sofie prøver at fortælle dig noget"
  • Når mor vejledes i barnets forskellige krisereaktioner, skal dette foregå respektfuldt og på en måde og i en mængde som mor kan kapere. Det skal være en reel hjælp og ikke efterlade mor med en følelse af utilstrækkelighed.

    Målsætning 3:
    Give barnet mulighed for bearbejdelse af følelser som sorg, vrede, forvirring og skyldfølelse.
  • Gennem samvær/relationer, hvori samtaler og lege indgår, skabes muligheder for, at barnet verbalt eller gennem rollelege, tegning m.v. kan udtrykke følelser eller tanker.
  • Gennem bestemte lege kan pædagogen bibringe legen et tema, som hun ved omhandler barnets liv.
  • Pædagogen udviser omsorg og forståelse for barnets fortællinger.
  • Når der skabes relationer barn – barn imellem kan pædagogen synliggøre gensidige problematikker. Eks. Mor og far skal skilles, flytning, at bo på krisecenter o.s.v.

Det er pædagogens opgave, at spørge ind til og forholde sig til barnets liv og konkrete oplevelse, uden at afhøre eller have nysgerrighed som formål. Pædagogen åbner ikke flere tanker eller følelser end barnet er psykisk klar til.
Oplysningerne skal behandles respektfuld og det skal vurderes nøje om andre skal informeres.
Barnet skal altid informeres om, hvorvidt pædagogen videregiver problemstillingerne/oplysningerne til andre.

Målsætning 4:
Give barnet gode oplevelser og beskæftigelsesmuligheder under dets ophold på krisecentret.

  • Pædagogen har viden og indsigt i, hvordan barnet stimuleres på en udviklende og alderssvarende måde.
  • Pædagogen tilbyder ture væk fra krisecentret. Det kan være svømmehal, bibliotek, ture i naturen. Her kan barnet for en stund glemme, de svære problemer det har.
  • Pædagogen holder sig ajour med, hvilke aktiviteter byen tilbyder for barnet. Mor og barn informeres om disse. Pædagogen deltager, hvor det ønskes og er muligt.

Der laves billeddokumentation over barnet liv på krisecentret. Disse billeder samles i en bog, som barnet får med ved fraflytning. Det hjælper barnet til at huske opholdet på krisecentret, huske det positive fra en ellers svær tid.

Målsætning 5:
Støtte barnet i forberedelserne til dets fremtidige liv.

  • I samtaler med mor og barn tales om, hvor barnet skal bo, om det skal i ny institution eller skole, om barnet kan beholde/besøge ”gamle” venner, om barnet fortsat skal besøge far o.s.v.

Børnesynet beror på den opfattelse, at barnet skal/bør
vide sandheden om familiens situation, dog kan der undlades detaljer, hvis det skønnes bedst for barnet.
Barnet skal, i videst mulig omfang, have svar på sine spørgsmål. Barnets spørgsmål bruges som målestok for, hvad barnet er parat til at vide.

  • Efter udflytning tilbydes hjemmebesøg af pædagogen.
  • Pædagogen tilbyder fortsat rådgivning til mor omkring barnet.
  • Mor og barn tilbydes deltagelse i ture/ferier i ½ - 1 år efter udflytning.

Målsætning 6:
Sikre at barnets tarv og udvikling bliver varetaget.

  • Krisecentrets personale har skærpet underretningspligt. Mor oplyses om dette kort efter indflytning.
  • Når krisecentret udfærdiger en underretning, orienteres mor om dette. Underretningen gennemgås med mor, før den sendes til relevant myndighed.
  • Mor orienteres om, at krisecentret ikke har indflydelse på, hvilke tiltag/foranstaltninger kommunen iværksætter.

Som en sidste ting i det pædagogiske arbejde skal nævnes pasning af børnene. Det har 2 formål. For det første skal det ses som en aflastning for mor. Mor har brug for ro til at få styr på sine tanker i forhold til at være i krise. Desuden har mor mulighed for at ordne praktiske ting og det skaber også mulighed for, at mor og kontaktperson kan afholde samtaler med fokus på kvinden.
For det andet kan det også være en aflastning for barnet. Barnet får et frikvarter fra mor og den svære situation de er i sammen.

Sidst opdateret: 20.10.2014